Søg
48235405627_d4670a60e9_k.jpg

Teendøgn – 24 timers fællesskab

    Kom og vær med, når vi slår dørene op på KFUM og KFUK i Kolding. Gense vennerne fra Wonderful Days og TeenWeekend eller oplev Syd og Trekantens teen-fællesskab for første gang.

    Den 14.-15. september sker der igen noget fedt for teenagere! Foreningslokalerne i Kolding bliver fyldt med sjove aktiviteter, hygge og fællesskab.

    Det hele starter lørdag kl. 11 og vi slutter søndag kl. 13. Der bliver både aktiviteter i og uden for huset. Alt det praktiske får du mere besked i deltagerbrevet, som udsendes en uge inden. Du kan også følge med på vores facebook-side og på begivenheden, hvor der løbende vil kommende forskellige opdateringer.

    Teendøgn er for ALLE mellem 13 og 18 år, hvad enten du er medlem eller har lyst til at prøve det. Invitér endelig nye med.

    Praktisk

    Det koster 150 kr. at være med.

    Tilmelding finder du her.

    Adresse: KFUM og KFUK i Kolding. Dalbygade 31, 6000 Kolding.

    Vi overnatter i stueetagen.

    Teenager i KFUM og KFUK

    I forbindelse med Teendøgn, får du et program over, hvad der sker af distriktsaktiviteter resten af sæsonen. I foråret kan du blandt andet se frem til TeenWeekend og en fælles tur til Børnefestival, hvor vi skal være en del af Talentfabrikken. Til sommer – uge 28 – venter naturligvis Teensommerlejr, så husk at få kalenderen afstemt.

    Vi glæder os til at se jer til en skøn sæson med mange gode oplevelser.
    De bedste hilsner Teenudvalg og ledere.

    Teendøgn efterår.pdf